Vi har trods stor tilfredshed med det gamle CM-system valgt at skifte til Klub-cms, som er DBUs og lokalunioners system til alle landets klubber til design og vedligeholdelse af klubbens egne internetsider.
Klub-cms er koblet op på det system, som fungerer for database for alle DBU-systemer. Denne database indeholder person-, klub- og turneringsdata, og når data ændres ét sted, ændres det alle steder, helt automatisk og uden forsinkelse.
Denne direkte tilknytning til DBUs system giver bla. disse fordele:
- Mulighed for at integrere stillinger, resultater og kampprogrammer direkte fra DBUs database, så de altid vises opdateret på klubbens hjemmeside.
- Mulighed for at lave særlige holdsider med præsentation, billede, visning af spillerprofiler med billeder, kampreferater og -optakter samt visning af sidste/næste kamp, kampprogram, stilling mm.
- Visning af klubbens kalender (som opdateres i KlubOffice).
Nye features
Det nye system indeholder også et par nye og nyttige features, som vi er glade for at have fået.
- Nyhedsbrev
Nu bliver det endelig muligt at tilmelde sig vores nyhedsbrev. En feature som har været meget savnet, og som vi naturligvis håber alle vil tilmelde sig. Nyhedsbrevet vil blive brugt til at informere om arrangementer i klubben og Tutten, samt til at udsende generelle nyheder omkring klubben og holdene.
- Kamp stats
For stats fans (som undertegnede) kan vi fortælle, at præsentationen at kamp stats er blevet lidt mere overskuelig, og især nemmere for personen der skal opdatere/indsætte stats i systemet. Her er de direkte links til 1. herresenior stats og 2. herresenior stats.
- Kommenter på nyheder
Det er også nu blevet muligt for at kommentere nyhederne på siden. Det kræver blot at man opretter sig som bruger. Linket til dette skulle fremkomme i venstre spalte hvis man klikker ind på en vilkårlig nyhed.
- Dele indhold
Man kan også dele (publicere) indhold fra hjemmesiden til en masse medier - f.eks. Facebook via linket i bunden af siden.
Dette er blot nogle af de umiddelbare fordele og nye features der er med det nye system. Vi mener i bestyrelsen i hvert fald at vi fremadrettet har valgt den bedste løsning, og i og med tilknytningen til DBU håber vi på mange nye muligheder. Vi (primært undertegnede) vil i hvert fald bombardere DBU IT med masser af forslag og konstruktiv kritik, så vi også i fremtiden kan have en stærk, rost og velbesøgt hjemmeside.
PS. Hjemmesiden er optimeret til Internet Explorer og vil måske have småfejl i andre browsere. Det er ikke noget vi kan gøre noget ved, men udelukkende et udviklingsspørgsmål for DBU, så bær over med fejlene, hvis I bruger andre browsere.
Hjælp
Al ny start er svær, så hvis I finder fejl eller mangler på siden, så skriv venligst en mail til webmaster@brede-if.dk. Beskriv kort fejlen og indsæt vengligst et link til siden hvorpå fejlen er. Håber I vil tage godt imod det nye site.
Med venlig hilsen
Michael "Mini" Hansen aka. AdMini