Menu

Årets senior-pokaler blev uddelt

image Årets spiller, gik til Alexander Kruszelnicki.
25. november 2019 kl. 12:55

Så var det blevet tid til uddeling af årets prestige fyldte pokaler i Brede IF.

De blev selvfølgelig uddelt ved et brag af en fest hvor Bredes seniorer havde hevet det stiveste puds frem.

Træner for 2 holdet Janus Høybye startede uddelingen og valgte helt fortjent Søren Dolezal som årets kammerat for 2 HS.

Årets fighter for 2 HS blev en spiller der havde gennemgået en helt vild udvikling siden han satte sine ben i Brede IF, nemlig Lukasz Jensen og årets spiller blev også helt fortjent Johan Sørensen der har styret midtbanen for 2 HS.

Hos 1 holdet var det træner Kenneth Jakobsen der skulle uddele pokalerne og her var det Mikkel R. Berggreen der løb med årets kammerat.
Årets fighter hos 1 HS blev en genganger fra sidste år hvor han blev årets kammerat, nemlig Jens Greve.

Den mest prestigefyldte af pokalerne, nemlig årets spiller, gik til Alexander Kruszelnicki.

Igennem sæsonen har han leveret både assists og mål samt kæmpet en vis del ud af bukserne i samtlige kampe han har deltaget i, så helt fortjent.

Derudover blev der selvfølgelig takket alle de kræfter der er i klubben såsom kasser Anni Bork, alt mulig mand Knud Kirk, Formand Thomas Jensen, trænerne for både 1 HS og 2 HS Kenneth Jakobsen og Janus Høybye samt holdleder Kim Bager der allesammen gør et kæmpe arbejde i klubben.

Billederne er af de stolte modtagere af pokaler og diverse gaver

Forza Brede


Luk