Menu

Fodboldskole 2025

image
11. august 2025 kl. 21:03

Første U12 fodbolskole i Brede var en sucess!

 

I denne uge blev den første fodboldskole i Brede IF regi afholdt for U12 (der efter sommeren bliver U13) med stor entusiasme og deltagelse af hele holdet samt få spillere fra U10, der har været tilknyttet holdet.

 

Den spændende tre dages fodboldskole på Brede banerne var et lukket arrangement for U12 og spillerne trænede intensivt med fokus på teknik - dribling, afleveringer og first touch, skudtræning, tacklinger, samarbejde og spilforståelse. 

Løbetests efter en lang sommerperiode blev det også til.

Det er U12 holdes ungtræner Laurits, der har stået for træningen og en af spillernes mor stod for frokosten, der var sponsoreret af Jullop.

 

Fodboldskolen bød både på professionelle træningsøvelser, sjove konkurrencer og sociale aktiviteter, som styrkede sammenholdet blandt spillerne. 

Vi fik samtidig afprøvet klubhusets tv, da spillerne og forældre samledes i klubhuset tirsdag aften for at se Malmö spille imod FCK.

 

Trænere, spillere og forældre roser initiativet og håber, at fodboldskolen i Brede IF bliver en fast tradition fremover.

 

Luk