Ny formand i Brede IF
Mikkel Wessel den tidligere, (tv), og Thomas Jensen den nye formand, (th), trykker hænder.
Tirsdag d 23 februar var der kaldt til generalforsamling i Brede IF og her blev der sagt farvel til nogle gode kræfter i bestyrelsen samtidig med nogle nye blev budt velkommen.
Den nu tidligere formand Mikkel Wessel havde valgt ikke at genopstille da det ikke kunne hænge sammen med hans arbejdsmæssige liv og derudover havde Jacob B. Hansen valgt at sige stop for denne gang. Dette var selvfølgelig vedmodigt da begge havde gjort et fantastisk stykke arbejde i Brede IF, men det gav samtidig plads til nogle nye.
Den nye formand blev Thomas Jensen der har været i klubben i ca. 11 år og som også har været en del af bestyrelsen de sidste mange år, derudover tiltrådte Søren Dolezal også bestyrelsen og er klar på at hjælpe Brede IF videre i den gode udvikling som de har gang i.