Nye trænere til HS1 & HS2
Trænerteamet fra venstre mod højre Brian Levi Clemmensen, Claus Danielsen og Kenneth Jakobsen
Så blev det august og dermed er sæsonstarten for Brede IF lige om hjørnet. For at den skal forløbe perfekt har Brede IF allieret sig med et nyt trænerteam.
Manden der skal stå i spidsen for 1 holdet er Brian Levi Clemmesen som førhen har trænet herre på serie 2 til 2 divisionsniveau i bl.a. Hornbæk og Helsingør, damer på Danmarksserie til 3F-liga niveau i bl.a. Hillerød og Birkerød samt en masse forskelligt ungdomsfodbold.
Med ham og som fungerende assistent og målmandstræner kommer Claus Danielsen som har dannet træner team med Brian i en længere periode. Claus har selv en masse erfaring fra tidligere jobs som Frederiksberg boldklub på herresiden samt klubber som Hillerød, Skjold Birkerød og Frederiksberg Boldklub på kvindesiden. Det har primært været som assistent- og målmandstræner hvilket også bliver hans opgave i Brede IF. Træningen er startet og det nye trænerteam er faldet rigtig godt til.
Til at tage sig af 2 holdet i Brede IF tiltræder Kenneth Jakobsen som selv har spillet fodbold i Brede. Trænermæssigt tager han noget erfaring med fra tidligere trænerjob i Jægersborg.
Sæsonen starter d. 19. august med et lokalbrag for Brede IF der skal til Lyngby og for 2 holdet står der Herlev på menuen i første kamp.