Menu

Ungdoms sommerfest 19'

image
16. september 2019 kl. 16:54
Tak for en forrygende dag!

Endelig var det blevet tid til sommerfest igen. En begivenhed som ungdommen havde glædet sig meget til.
Endnu en gang bød dagen på en masse sjov for både børn og forældre.

Der var diverse fodbolddiscipliner der skulle gennemføres af de fremmødte børn og alle gjorde det super flot.

Efter spisning skulle den årlige kamp mellem seniorerne/forældrene og børnene spilles. Det blev et intenst drama der sluttede 2-2 efter mange flotte præstationer på begge sider.

Under kampen var sommerfuglene i maven begyndt at melde sig hos mødrene og fædrene. Det var nemlig efter kampen det skulle afgøres hvem der løb med den prestigefyldte titel som årets straffesparksskytte for mødrene og fædrene.

Det blev en konkurrence der blev afgjort på flotteste vis. Hos mødrene satte Tine den afgørende scoring helt oppe i krogen uden chance for målmanden og hos mændene var det Ronni der køligt lagde bolden i mål og afgjorde det.

En helt igennem fantastisk dag var slut, en dag fyldt med højt humør, flot fodbold og en masse smil.

“Er så stolt af denne klub og hvordan vi forstår at hygge os sammen. Det sociale er virkelig i top i Brede og både børn og forældre støtter op omkring det.
Tak for en helt igennem fantastisk dag”
- Thomas Jensen, formand Brede IF.

Lidt forskellige billeder fra dagen taget af Arnold Mikkelsen:

 

Luk